Jeg giver dig gnisten tilbage
I en stressende hverdag kan du nemt miste jordforbindelsen.
Blive tynget af forventninger.
Ønsker om at præstere.
Og blive suget ind i hamsterhjulet, hvor lyst, glæde og trivsel forsvinder.
Jeg hjælper dig med at stoppe op.
Med at blive klogere på dig selv.
Ryste bekymringer og mistrivsel af dig.
Arbejde med din mentale sundhed.
Og få gnisten tilbage.
Jeg giver dig mod og tryghed til at træffe dine livsvalg ud fra kærlighed til livet.
I stedet for ud fra frygt og bekymringer.
Hos mig får du
- Én til én coaching, hvor dit hovede lærer det, din krop allerede ved
- Kurser, der giver dig indsigt og praktisk erfaring
- Mindfulness
- Bedre kontakt til din krop, din psyke og din sjæl
- Et liv i balance
- Redskaber til at træffe bevidste valg og skabe den forandring, du ønsker dig
- Et program, der følger dig hele vejen og hjælper dig i mål
- Ingen hokus pokus
Sådan kvittede jeg selv stressen
I mange år jagtede jeg en karriere.
Jeg vidste ikke, hvad jeg ville. Jeg løb bare med i den kollektive trædemølle.
Fik to børn. Købte hus. Arbejdede på livet løs.
Selvom det ikke føltes godt. Jeg bortforklarede bare følelsen med et ‘det går nok’.
Sandheden var, at jeg levede som en zombie i et liv fyldt med bekymringer, frygt og stress.
Heldigvis var der en lille gnist tilbage i mit zombieliv: Min nysgerrighed.
Og den kunne ikke slippe følelsen af, hvad jeg mon skulle stille op med mig selv.
Så jeg begyndte at undersøge, læse, tilegne mig viden. Og uddanne mig indenfor holistiske tanker og samspil mellem krop, sind og sjæl.
Det fik mig (endelig) til at stoppe op.
For jeg opdagede, at jeg selv kan styre mine valg i livet.
Og droppe en karriere, der gjorde mig følelsesløs.
Hvor er jeg glad for, at jeg fik trukket i håndbremsen.
I dag er jeg i balance med mig selv og mine valg.
Og nyder den glæde det er at hjælpe andre med at træde ud af zombie-tilværelsen.
Lidt fakta om mig
Min karriere (altså den jeg kvittede), startede som indkøber.
Jeg arbejdede med forretningsudvikling og strategisk indkøb i 20 år.
Sideløbende uddannede jeg mig (altså da jeg blev klar over, hvor zombie-agtigt mit liv var) som:
- Psykoterapeut
- Sundheds-coach
- Mindfulness-instruktør
- Kostvejleder
- Positiv psykologi-vejleder
Og så droppede jeg (endelig) Excel-arkene i 2012 for at blive selvstændig coach og give dig og andre en 'happy soul'.